Expressive Arts er fællesbetegnelse for en
bestemt holdning til psykoterapi, pædagogik, coaching og
supervision. Under EXA falder begreber som kunstterapi,
kunstbaseret psykoterapi, kunstpædagogik, æstetiske
læreprocesser og kunstbaseret coaching og supervision.
EXA læner sig op ad kunstens evne til bringe erkendelse på
en flertydig og nuanceret måde. Man bevæges af kunst. Og
man kan bruge erfaringer fra de kunstneriske discipliner
til at opdage eller skabe noget nyt, - eller forholde sig
til noget kendt på en ny måde. Konkret arbejder man aktivt
og legende med maleri, skulptur, poesi, musik, dans og
teater.
Filosofisk læner EXA sig op af kunstteori og den
filosofiske retning, fænomenologi, som den udtrykkes i
europæisk filosofisk tradition. Det betyder bl.a. at EXA
ikke forholder sig (psyko)analytisk fortolkende til
kunstneriske udtryk.
Du har på denne side mulighed for at læse mere om
Expressive Arts psykoterapi, pædagogik og supervision samt
EXA Coaching.
Desuden er der artikler omhandlende grundlæggende begreber
og det filosofisk grundlag for Expressive Arts.
Artiklen om Expressive Arts Coaching er skrevet af Marianne
Ruth Kristensen og de øvrige artikler er forfattet af Hanne
Stubbe Teglbjærg.
Se mere om forfatterne i "Medlemsprofiler".
Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til det skrevne, er
du meget velkommen til at henvende dig til Hanne Stubbe
Teglbjærg og Marianne Ruth Kristensen.
Du skal huske at henvende dig til artiklens forfatter, hvis
du ønsker at bruge hele eller dele af teksterne i offentlig
sammenhæng (copyright).